Denims historie
De første cowboy bukser blev fremstillet i 1870’erne af skrædderen Jacob Youphes og købmanden Levi Srauss. På grund af denims slidsstyrke, var stoffet ideelt til at bruges til arbejdsbukser, hvilket var hele idéen da bukserne nemlig skulle laves til guldminearbejderne i Californien. Indtil 2. Verdenskrig, blev bukserne faktisk kun brugt som arbejdsbukser. Først i 1950’erne begyndte bukserne at være et almindeligt syn som fritidsbeklædning. De blev brugt af begge køn, dog skabte det en del forargelse at kvinderne pludselig gik i mandebukser med lynlås foran, og desuden sad bukserne alt for stramt, og derfor viste for meget at kvindekroppen. På dette tidspunkt var jeans en måde at gøre oprør mod sine forældres normer, og det var derfor mest hippier og studenteraktivister som anvendte bukserne. Dengang var de største producenter Levi’s, Lee og Wrangler hvilket faktisk er mærker som stadig dominerer indenfor jeans den dag i dag. I 1970’erne blev jeans noget som alle pludselig gik i, uanset alder, køn, politisk overbevisning osv. Bukserne blev modepræget, og modellerne blev mere forskellige. Nogen havde svej i benene, og andre havde cigaretben. I 1980’erne skulle bukserne se slidte ud, og i 1990’erne begyndte man at farve bukserne i andre farver en indigo.
